Der er brug for endnu flere job- og uddannelsesmuligheder for vores unge i Sorø Kommune. Derfor har vi nu lavet hjemmesiden ungmodjob.dk, der både kan give vores lokale virksomheder et overblik over vores unge kandidater og samtidig gøre det nemt for de unge at finde den elevplads, fritidsjob eller erhvervspraktik, de står og mangler.

På den måde kan vi i fællesskab skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, som kan fastholde de unge lokalt og give virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Både på den korte bane – men især på den lange bane!

Din virksomhed skal selvfølgelig være med fordi:  

1. I får bedre mulighed at rekruttere og finde gode match!
I bliver en del af en hjemmeside, der let kan matche din virksomhed med de unge, I søger – hvad enten det er elever, fritidsjobbere eller erhvervspraktikanter.  

2. I bliver mere synlige og styrker jeres image!
I bliver synlige på en hjemmeside, hvor der aktivt gøres en indsats for de unges job- og uddannelsesmuligheder. Når I på den måde viser, at I vil være med til at gøre en indsats og tage et socialt ansvar, vil I styrke jeres lokale image og stå endnu stærkere i kampen om fremtidens arbejdskraft. 

3. Det kræver næsten ingenting at være med!
I skal blot give til kende, hvilke elevpladser, fritidsjob og erhvervspraktikker, I har til rådighed. Samtidig får I jeres logo, kontaktoplysninger og link til jeres hjemmeside på, og I kan også selv søge efter relevante kandidater. Det er super enkelt og kræver kun ganske få minutter at komme i gang. Og vi hjælper selvfølgelig gerne, hvis I har brug det. Ring på 30692566 eller skriv til os på emko@soroe.dk.

Lad os i fællesskab sikre, at der er bedre plads til de unge på arbejdsmarkedet i Sorø Kommune, og at vi sammen udvikler det til et attraktivt sted at være i fremtiden.