Forpladsmedarbejder
Vil du have et job, hvor du kan se effekten af dit arbejde hver eneste dag – og hvor både kunder og kolleger mærker, at du har været der? Som forpladsmedarbejder bliver du den, der sørger for, at Shell-stationen føles ren, rar og indbydende fra første øjekast til sidste hylde.
Du holder området pænt udendørs, fylder produkter op, vasker skilte og standere, tømmer skrald og sørger for, at alt spiller. Indenfor har du lettere rengøring og nogle dage opfyldning og trimning af hylder. Dit arbejde er med til at give kunderne en god oplevelse, og at dine kolleger møder ind til et sted, der føles rart at arbejde i.
Du arbejder selvstændigt og får masser af frisk luft og bevægelse. Jobbet kræver, at du er mødestabil, trives med at arbejde alene og kan lide at være fysisk aktiv.
Jobbet kan besættes af dig som er fyldt 18 år og som ønsker at arbejde 15 eller 20 timer pr uge. Jobbet kan også deles op, så 2 personer tager 10 timer hver. Vi aftaler arbejdstiden individuelt, men forventer at du har mulighed for at møde fra kl. 07.00.
Arbejdspladsen er let at komme til: Du kan køre i bil direkte via motorvejen, eller du kan køre på cykel, scooter eller gå ad bagvejen fra Fuldbyvej langs motorvejen.
Vi ønsker at ansætte vores nye medarbejder hurtigst muligt. Derfor føres samtaler løbende. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Så skynd dig at sende CV og en kort ansøgning.
